Vejen

Hybenbakken er en privat fællesvej, og det er grundejerforeningens opgave at vedligeholde den.

Det er en stor opgave, som foreningen har valgt at betale en professionel entreprenør for at løse.

Kunsten er at sikre en jævnt buet tværprofil, så vandet løber væk fra grusvejen ud i græsrabatten, hvorved huller undgås.

Efter behov fylder entreprenøren leret stabilgrus på vejen. Med maskine bankes gruset sammen, så der skabes en fast overflade med den rigtige tværprofil.
Om sommeren udlægges et harpiks-støvdæmpningsmiddel, der også binder fugten på vejen.